Sikkerhed

Nedenstående regler skal overholdes af hensyn til flysikkerheden.

I håndbagage pakkes:

  • Film 
  • Elektronik - elektriske genstande 
  • Trykflasker til medicinsk brug, dog kun efter aftale med flyselskabet
  • Medicin og toiletartikler til eget brug under rejsen

 Se i øvrigt vejledende liste over genstande, der er forbudt at medbringe som håndbagage.

Bemærk: 6. november 2006 indførte EU nye regler for mængden af væske, som flypassagerer må transportere i håndbagagen. Der er ikke ændringer i forhold til den indcheckede bagage.

I håndbagagen er det kun tilladt at medbringe væsker eller flydende stoffer i beholdere, der maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter)
Man må godt medbringe mere end én beholder i håndbagagen, men ikke flere end der kan være i en gennemsigtig, genlukkelig pose med et rumfang på én liter.

  Læs mere om de nye EU-regler omkring væsker i håndbagagen

Det er kun tilladt at medbringe én lighter pr. person og denne skal være båret på personen.
I indskrevet bagage pakkes:

  • Værktøj
  • Alle former for knive
  • Skarpe/spidse genstande, barberblade m.m.
  • Våben i lovlig besiddelse (skal meddeles ved check-in)
  • Ammunition i lovlig besiddelse (skal meddeles ved check-in)
  • Legetøjsvåben af enhver art
  • Toiletartikler, hvis indhold er ugiftigt og ikke-brændbart (max. 2 kg)

 Se i øvrigt vejledende liste over genstande, det er forbudt at medtage i den indskrevne bagage.

Som hovedregel er det ikke tilladt at medbringe følgende:

  • Eksplosive, brandfarlige og ætsende stoffer
  • Iltede, giftige og radioaktive stoffer
  • Brandbare gasser
  • Magnetiske materialer
  • Fyrværkeri
  • Bedøvelsesmidler
  • Blegemidler
  • Maling

NB. Vær opmærksom på, at der i visse lande kan være andre gældende regler for at medbringe ovennævnte genstande.