18.06.2006
Høring om mulige udvidelser
Naboer og andre interesserede får nu på ny mulighed for at stille spørgsmål og give deres mening til kende om en eventuel udvidelse af flytrafikken i Roskilde Lufthavn. Det sker i en offentlig høringsperiode fra 1. august og otte uger frem, hvor der også planlægges et borgermøde 14. september 2006.
Høringen og borgermødet arrangeres af Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) i samarbejde med Roskilde Amtsråd på baggrund af to beslutninger:
• Roskilde Amtsråd vedtog 13. juni 2006 udkast til miljøgodkendelse til udvidelse af Roskilde Lufthavn og besluttede samtidig at sende udkastet i offentlig høring.
• HUR besluttede 16. juni 2006 at sende forslag til regionplantillæg med VVM for en udvidelse af Roskilde Lufthavn i offentlig høring.
Læs pressemeddelelse fra HUR
Yderligere oplysninger:
Hovedstadens Udviklingsråd: http://www.hur.dk/
Roskilde Amtsråd: http://www.ra.dk/